Viden om dysleksi

Hvad vil det sige at være ordblind?

Se fx denne korte animationsvideo:


Dysleksi eller ordblindhed er en arvelig udviklingsforstyrrelse i hjernens sprogcenter!

  • Det giver nedsat evne til at læse, fordi hjernen ikke kan omdanne de læste ord til meningsfyldt sprog.
  • Det giver nedsat evne til at skrive, fordi hjernen har en nedsat evne til at omdanne det talte sprog til skrift.

5-8% af eleverne i folkeskolen er dyslektikere, men nyere forskning viser, at dysleksi rammer mellem 10 – 20% af befolkningen og at det er 4 gange hyppigere hos drenge end hos piger.

På vores skole er 15% af vores elever testet ordblinde og yderligere 5% er i fonologiske vanskeligheder – altså har de samme udfordringer, men i en mindre grad.

Meget vigtigt for den ordblinde elev…

Ordblindhed er et arveligt handicap som ikke har noget at gøre med intelligens eller dovenskab, men det kræver hårdt arbejde!

Man vokser ikke fra det, men man kan blive selvhjulpen. Det kræver den rette undervisning, adgang til elektroniske hjælpemidler og et træningsfællesskab – DU er ikke alene!

Ordblindes muligheder og livskvalitet stiger uanset graden af ordblindhed, når man behersker og dagligt bruger de nødvendige elektroniske hjælpemidler, som gør hverdagen og skolegangen  nemmere.

Det er her LST-kursusklassen kommer ind i billedet!


Hop til de forskellige afsnit ved at klikke på overskrifterne herunder: